Bandagist

Bandagist Jan Nielsens mål er, at lave simple intelligente brugervenlige hjælpemidler, hvor patienten er inddraget i beslutningerne.

Derfor modtog vi Susanne på PTU i 2008 med henblik på benskinneforsyning til begge ben. Susanne havde en stærk vilje og tro på, at hun kunne komme meget længere, og var derfor oplagt ortosekandidat, og vi kunne derfor komme overens om en god handlingsplan sammen.

Fra start var der faktisk ingen muskelfunktion at finde hos Susanne, hun kunne kun stå oprejst ved at hvile voldsomt i begge arme, hvilket selvklart er ekstremt hårdt og energikrævende.

Vi startede derfor med at tage en digital 3D scanning af begge hendes ben – helt op til lysken, som skulle bruges som model til at fremstille hendes første benskinner.

Der blev fremstillet 2 høje kulfiber letvægtsskinner med elektroniske knæled, som kunne styres via en on-off kontrolenhed.

Grundet Susannes daværende totale nedsatte følesans i begge fødder, blev skinnerne udstyret med en slags kobling således, – at sko og skinne kunne adskilles ved hjælp af en Dialock®.

Dette gør påsætningen lettere med høje skinner da Susanne blot tager sine sko på og simpelt kobler dem sammen med skinnerne. Denne metode forhindrer, at der kommer slidsår på fødderne, da koblingen sidder ude på skoene.

Efter fremstillingen af skinnerne blev Susanne trænet ihærdigt med udspænding og træning af balance i gangbare m.m. Hun opnåede en let gangfunktion med 2 stive skinner – og havde gjort stor fremgang.

Træningen havde gjort, at flere muskelgrupper var blevet vækket til live, og musklerne begyndte at vokse sig stærkere og stærkere. I takt med at Susannes muskulatur voksede blev skinnerne selvklart for små – der skulle tilpasses og ændres på dem jævnligt. Det skal altid ske meget hurtigt ellers ville hun miste træningstid.

Vi tilstræber altid at tilrette “overnight”

Efter videre intensiv og ihærdig træning var Susanne mirakuløst blevet så stærk, at vi kunne udskifte leddet på den ene side med en åben funktion – hendes ene ben kunne nu selv bøje og strække sig, dog svagt, men nok til at komme videre.Det betød, vi kunne hjælpe hende med at hun kunne gå med et stift ben, og svinge naturligt med det andet.Dette blev kontrolleret med et nyt elektronisk knæled, som heldigvis kunne monteres let på den gamle helbensskinne.
Det blev nu meget sværere at gå for Susanne, da hendes muskler og koncentration kom på en alvorlig prøve – et åbent knæ skal brugeren selv kontrollere, og dette gav selvklar udfordringer, – men det var jo målet med det hele.Det mest fantastiske var dog, at Susanne trænede ihærdigt og stædigt videre, så muskulaturen nu kunne holde knæet selv.Det betød at hun kunne udskifte den høje skinne til en kort lille skinne (Fiberflex) til højre side – det venstre ben, var ikke så stærkt endnu, så her forblev den høje skinne.

Vores fælles mål fra start var opnået,- hun var kommet op og stå med let gangfunktion,- det havde taget mere end 3 år og krævet meget af begge parter, men det var det hele værd. Vores samarbejde skulle dog ikke stoppe her. Susanne satte nye mål for sin videre udvikling. I sommeren 2012 blev Susanne udstyret med noget nyt i Danmark – to korte DBS-skinner der går til lige under knæene.

Vi har licenssamarbejde med Dynamic Bracing Solutions i USA, som er kendt for at producere nogle af verdens mest komplekse kulfiberskinner til bl.a. de amerikanske soldater som kommer hjem med neurologiske massive skader, samt patienter som har prøvet alt for at få optimale og funktionelle skinner, men som ikke har været tilfredse med deres tidligere skinneløsning.

Disse skinner muliggør en fantastisk hjælp og funktionskontrol for visse patienter- ikke kun for deres ben , men også for hele kroppen, balance og livskvalitet. Det er kort sagt en totalløsning hvor balance, træning, og yderst komplekse benskinner tilsammen kan skabe utrolige resultater.

Det skal for god ordens skyld siges, at dette system kræver, at patienten virkelig selv er motiveret og dagligt laver de øvelser som der skal til i rigtig lang tid efter de har fået skinnerne.

Det kræver også meget af bandagisten at fremstille disse skinner. Vi har været under et meget langt træningsforløb med opfinderen af DBS skinnen, Marmaduke Loke, og er stadigvæk i “lære” nogle år endnu. Det betyder at han stadig kommer til København, når vi har komplekse opgaver.

I skrivende stund er Susanne nu i et længere selvtræningsforløb med sine korte DBS skinner. Hun fik 10 timers træning af Marmaduke Loke i sensommeren, og med hendes vilje vil hun en dag komme rigtig langt med dette koncept.

Jeg glæder mig til den næste udfordring hun kommer med.